|
Vigtige datoer
Fristerne for ansøgning om optagelse og for svar fra uddannelsesstederne
eller Den Koordinerede Tilmelding
|
|
| Den nye uddannelsesoversigt kan fra 1. februar ses enten i KOT's ansøgningsskemahæfte eller på www.optagelse.dk. |
| 15. marts
|
Kvote 2 og øvrige optagelsesområder med frist 15. marts
|
|
Uddannelsesstedet, du søger optagelse på, skal have modtaget ansøgningen
senest den 15. marts kl. 12.
Ansøgere med adgangsgrundlag fra udlandet skal altid søge inden 15. marts.
De forhold, som du vil have taget hensyn til i kvote 2 eller lignende
optagelsessystemer, skal være nævnt i ansøgningen pr. 15. marts. Hvis du først
opfylder kvalifikationskriterierne efter 15. marts vil en evt. optagelse være
betinget af, at kravene er opfyldt og dokumenteret inden 4. juli.
Hvis du sender din ansøgning med posten fra Danmark, skal den være
poststemplet senest den 14. marts.
Hvis du har en gymnasial eksamen og opfylder de specifikke adgangskrav til
uddannelsen, vil du desuden automatisk blive prøvet også i kvote 1, uden at
skulle indsende en ny ansøgning. |
| 5. juli |
Kvote 1 og øvrige optagelsesområder
med frist 5. juli |
|
Uddannelsesstedet, du søger optagelse på, skal have modtaget ansøgningen
senest den 5. juli kl. 12.
Hvis du sender din ansøgning med posten fra Danmark,
skal den være poststemplet senest den 4. juli.
Ny prioritering: Hvis
du ønsker at ændre et prioriteringsskema, du allerede har sendt ind, skal du
indsende et ændringsprioriteringsskema til det uddannelsessted, der
er 1. prioritet på ændringsprioriteringsskemaet. Uddannelsesstedet skal have
modtaget skemaet senest 5. juli. 5. juli er også fristen for indsendelse af eventuel manglende dokumentation
til ansøgninger i kvote 2. |
|
|
| Den 30. juli får du svar. Du får kun ét brev: Enten får du et
optagelsesbrev, (dvs. et tilbud om en uddannelsesplads eller en standby-plads
fra uddannelsesstedet). Eller du får et afslagsbrev fra Den Koordinerede
Tilmelding. |
|